Udbudsret

1.1 Hvilken lovgivning er relevant, og hvilke områder dækker de?

De vigtigste love er:

• Udbudsloven (LBK nr 116 af 03/02/2025): Dette er den centrale lov inden for udbudsret, som implementerer EU's udbudsdirektiv i national ret. Loven regulerer tildelingen af offentlige kontrakter over EU's tærskelværdier, indgået af statslige, regionale og kommunale myndigheder samt visse andre ordregivere. Lovens bestemmelser fastsætter detaljerede regler om procedurer, tidsfrister, udvælgelses- og tildelingskriterier, kontrakters gennemførelse m.v. Den bygger på EU's grundlæggende principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, hvilket sikrer, at offentlige midler anvendes effektivt og retfærdigt.
• Forsyningsvirksomhedsdirektivet (EU's forsyningsvirksomhedsdirektiv (direktiv 2014/25/EU): Dette direktiv gælder for ordregivere, der opererer inden for forsyningssektoren, såsom vand, energi, transport og posttjenester. Direktivet fastsætter en udbudsretlig ramme, der tager højde for disse sektorers særlige karakteristika, herunder markedernes struktur og behovet for større proceduremæssig fleksibilitet.
• Koncessionsdirektivet (EU's koncessionsdirektiv (direktiv 2014/23/EU): Dette direktiv regulerer tildelingen af koncessionskontrakter, hvor en koncessionshaver eksempelvis får ret til at levere en tjenesteydelse og normalt oppebære indtægter herfra. Dette direktiv fastlægger, hvordan sådanne kontrakter skal tildeles og forvaltes, med fokus på principper svarende til dem i udbudsdirektivet.
• Forsvars- og sikkerhedsdirektivet (EU's forsvars- og sikkerhedsdirektiv (direktiv 2009/81/EF): Dette direktiv gælder for udbud inden for forsvars- og sikkerhedsområdet. Det omfatter særlige regler, der skal beskytte nationale sikkerhedsinteresser, samtidig med at konkurrence og gennemsigtighed sikres, hvor det er muligt.
• Tilbudsloven (LBK nr 1420 af 07/12/2007): Denne lov finder primært anvendelse på offentlige bygge- og anlægskontrakter under EU's tærskelværdier. Selvom loven bygger på de samme grundlæggende principper som udbudsloven, er den generelt mindre detaljeret og mere fleksibel i sine proceduremæssige krav.
• Lov om Klagenævnet for Udbud (LBK nr 448 af 08/05/2025): Inden for udbudsretten har Klagenævnet for Udbud en central rolle. Nævnet behandler tvister, der opstår i forbindelse med offentlige udbudsprocesser. Det skal bemærkes, at Klagenævnets afgørelser kan indbringes for de danske domstole, og under visse omstændigheder kan disse afgørelser appelleres til EU-Domstolen.
• Offentlighedsloven (LBK nr 145 af 24/02/2020) og Forvaltningsloven (LBK nr 433 af 22/04/2014): Disse love sikrer gennemsigtighed i udbudsretten.

1.2 Hvilke er de grundlæggende principper i udbudsretten?

De grundlæggende principper i udbudsretten er:

• Ligebehandling.
• Gennemsigtighed.
• Proportionalitet.

Disse principper stammer fra EU-retten og finder anvendelse gennem hele udbudsprocessen, fra planlægning til kontrakttildeling og styring, og sikrer, at procedurerne er fair, åbne og ikke-diskriminerende.

Disse principper understøtter også bredere målsætninger såsom en forsvarlig anvendelse af offentlige midler og sikringen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

1.3 Gælder der særlige udbudsregler for visse sektorer eller områder?

Udbudsretten indeholder særlige regler for visse sektorer, baseret på de tilsvarende EU-direktiver.

• Forsyningsvirksomheder (eksempelvis vand, energi, transport og posttjenester) er reguleret af forsyningsvirksomhedsdirektivet (EU's forsyningsvirksomhedsdirektiv (direktiv 2014/25/EU), som giver en større grad af fleksibilitet for at imødekomme de driftsmæssige behov i disse ofte monopolprægede sektorer.
• Udbud inden for forsvars- og sikkerhedsområdet er reguleret af forsvars- og sikkerhedsdirektivet (EU's forsvars- og sikkerhedsdirektiv (direktiv 2009/81/EF), som skaber en balance mellem gennemsigtighed og hensynet til den nationale sikkerhed, hvilket blandt andet indeholder regler om håndtering af klassificerede oplysninger og krav til forsyningssikkerhed.
• Sundheds- og sociale tjenesteydelser er underlagt en mere lempelig regulering, det såkaldte "light regime", med mere fleksible regler, der tager højde for disse tjenesters særlige karakteristika.
• Koncessioner er reguleret af koncessionsdirektivet (EU's koncessionsdirektiv (direktiv 2014/23/EU), som fastsætter en særskilt retlig ramme tilpasset denne særlige type af kontrakter.

1.4 Er der andre regler, som er relevant for offentlige udbud?

Der er flere regler, der er relevant samt supplerer reglerne om offentlige udbud, især i forhold til offentlig gennemsigtighed og forvaltningsretlige procedurer. Disse regelsæt bidrager samlet set til at sikre, at offentlige udbud i Danmark udføres i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet samt i øvrigt god forvaltningsskik:

• Offentlighedsloven (LBK nr 145 af 24/02/2020): Denne lov spiller en afgørende rolle i at sikre gennemsigtighed i offentlige udbud. Den giver virksomheder mulighed for at anmode om aktindsigt i offentlige dokumenter, herunder dem, der vedrører offentlige udbud.
• Forvaltningsloven (LBK nr 433 af 22/04/2014): Denne lov fastlægger rammerne for, hvordan offentlige myndigheder skal udføre deres forvaltningsopgaver, herunder i deres arbejde med offentlige udbud. Loven indeholder bestemmelser om retten til at klage over administrative afgørelser samt myndighedernes pligt til at begrunde deres afgørelser. Dermed medvirker loven til at sikre, at udbud gennemføres lovligt samt i overensstemmelse med udbudsprincipperne. Derudover giver forvaltningsloven tilbudsgivere mulighed for at anmode om aktindsigt i dokumenter i et offentligt udbud, som tilbudsgiveren har deltaget i. Generelt er denne adgang til dokumenter mere omfattende end den adgang, der følger af offentlighedsloven.

1.5 Hvordan forholder udbudsretten sig til internationale regler, herunder GPA og EU-reglerne?

Udbudsretten er i væsentlig grad påvirket af internationale regelsæt, især EU's udbudsregler, som følge af Danmarks medlemskab af EU.

2.1 Hvilke kategorier eller typer af ordregivere er omfattet af udbudsreglerne?

Udbudslovgivningen finder anvendelse på en række offentlige ordregivere, som alle er forpligtet til at overholde de gældende regler for at sikre en fair og gennemsigtig udbudsproces, eksempelvis:

• Offentlige myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner.
• Offentlige organer med selvstændig juridisk status, der er etableret for at tjene offentlighedens interesse uden kommercielle mål, og som hovedsageligt er finansieret eller kontrolleret af offentlige institutioner.
• Forsyningsvirksomheder, der opererer inden for sektorer som vand, energi, transport og posttjenester, som er underlagt særlige regler i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet (EU´s forsyningsvirksomhedsdirektiv, direktiv 2014/25/EU).
• Koncessionshavere, der tildeles kontrakter om at levere eksempelvis offentlige tjenester, typisk gennem langfristede aftaler, hvor der genereres en indkomst.
• Udbydere af sundheds- og sociale tjenester, der typisk er underlagt lempeligere udbudsregler på grund af karakteren af deres aktiviteter.

2.2 Hvilke kontakttyper er omfattet af udbudsreglerne?

En vellykket udbudsproces vil resultere i tildeling af en rammeaftale eller en kontrakt.

Rammeaftaler er aftaler mellem en eller flere ordregivende myndigheder og leverandører, der fastsætter vilkårene for fremtidige indkøb, typisk om pris og mængde. De effektiviserer gentagne indkøb ved at eliminere behovet for at gennemføre et nyt udbud for hvert indkøb. Denne metode er særligt velegnet til at håndtere hyppige eller gentagne indkøb.

Kontrakter kan antage forskellige former, generelt i en af nedenstående kategorier, nogle gange i kombination:

• Varekontrakter.
• Tjenesteydelseskontrakter.
• Bygge- og anlægskontrakter.
• Koncessionskontrakter.

2.3 Hvilke tærskelværdier gælder?

Udbudsretten er tilpasset EU´s direktiver, der opererer med finansielle tærskelværdier for at afgøre, hvornår offentlige kontrakter er omfattet af formelle udbudsprocedurer. De væsentlige tærskelværdier omfatter blandt andet:

• €143.000, svarende til 1.064.177 kr. for statslige kontrakter.
• €221.000, svarende til 1.638 kr. for lokale og regionale statslige kontrakter.
• €443.000, svarende til 3.296.717 kr. for vare- og tjenesteydelseskontrakter inden for forsyningssektoren.
• €750.000, svarende til 5.581.350 kr. for sociale, sundhedsmæssige og andre specifikke tjenesteydelser under "light regime".
• €5.538.000, svarende til 41.212.688 kr. for offentlige bygge- og anlægsarbejder samt koncessionskontrakter.

2.4 Findes der regler om aggregering og forbud mod omgåelse?

Ja, udbudsretten indeholder specifikke regler om aggregering og forbud mod omgåelse, der har til formål at forhindre ordregivende myndigheder i at omgå udbudsreglerne. Disse regler sikrer, at principperne om gennemsigtighed, konkurrence og ligebehandling iagttages.

2.5 Findes der særlige regler for koncessionskontrakter?

En koncessionskontrakt er kendetegnet ved, at den økonomiske aktør påtager sig risikoen for udnyttelsen af tjenesteydelsen eller bygge- og anlægsarbejdet og derigennem oppebærer indtægter.

2.6 Er der særlige regler for indgåelse af rammeaftaler?

Regler for rammeaftaler:

• Varighed: Typisk begrænset til fire år, medmindre særlige omstændigheder berettiger til en længere periode.
• Leverandører: Kan involvere en eller flere leverandører.
• Indkøb under rammeaftalen: skal ske i overensstemmelse med udbudsmaterialet og den indgåede aftale.
• Aftaler under rammeaftalen: Kontrakter tildeles på baggrund af de vilkår, der er fastlagt i rammeaftalen.

Disse regler sikrer, at rammeaftaler anvendes effektivt, samtidig med at konkurrence og gennemsigtighed i offentlige udbudsprocesser opretholdes.

2.7 Findes der særlige regler om opdeling af kontrakter i delkontrakter?

Ordregivende myndigheder opfordres til at opdele kontrakter i delkontrakter for at fremme konkurrence, særligt for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og skal klart begrunde, hvis de vælger ikke at gøre dette.

3.1 Hvilke typer af udbudsprocedurer er tilgængelige?

I udbudsretten er følgende udbudsprocedurer tilgængelige:

• Offentligt udbud: Alle interesserede økonomiske aktører kan afgive tilbud uden forudgåendeprækvalifikation.
  Hovedfaser: offentliggørelse; tilbudsafgivelse; evaluering; kontraktstildeling og meddelelse herom.
• Begrænset udbud: Enhver økonomisk aktør kan ansøge, men kun udvalgte (prækvalificerede) økonomiske aktører kan afgive tilbud.
  Hovedfaser: offentliggørelse; prækvalifikation; tilbudsafgivelse; evaluering; kontraktstildeling og meddelelse herom.
• Udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse: Udvalgte økonomiske aktører inviteres til en forhandling af kontraktvilkår, inden de afgiver deres endelige tilbud.
  Hovedfaser: offentliggørelse; prækvalifikation; indledende tilbud; forhandling; endelige tilbud; evaluering; kontraktstildeling ogmeddelelse herom.
• Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse: Anvendes kun i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis ved hastetilfælde. Der offentliggøres ikke en forudgående udbudsbekendtgørelse.
  Hovedfaser: opfordring til deltagelse; forhandling og tilbud; kontraktstildeling og meddelelse herom.
• Konkurrencepræget dialog: Anvendes ved komplekse kontrakter, hvor den ordregivende myndighed forhandler med udvalgte økonomiske aktører inden endelige tilbud.
  Hovedfaser: offentliggørelse; prækvalifikation; dialogfase; tilbudsafgivelse; evaluering; kontraktstildeling og meddelelse herom.
• Innovationspartnerskaber: En procedure, der har til formål at udvikle innovative løsninger, der ikke er tilgængelige på markedet.
  Hovedfaser: offentliggørelse; prækvalifikation; forhandling og innovationsudvikling; afgivelse af tilbud; evaluering; kontraktstildeling og meddelelse herom.

Projektkonkurrencer:

3.2 Hvad er de minimale tidsfrister?

De minimale tidsfrister afhænger af den valgte procedure, eksempelvis:

• Offentligt udbud:
  Fristen kan reduceres til 30 dage, hvis elektronisk tilbudsafgivelse accepteres.
  I hastende tilfælde kan fristen forkortes til 15 dage.
• Begrænset udbud og forhandlet udbud med offentliggørelse:
  Minimum 30 dage fra invitation/opfordring til at afgive tilbud til afgivelse af tilbud.
  Fristen kan reduceres til 25 dage, hvis elektronisk tilbudsafgivelse accepteres.
  I hastende tilfælde kan fristen forkortes yderligere.

3.3 Hvad er reglerne for udelukkelse og udvælgelse af tilbudsgivere?

Tilbudsgivere kan udelukkes på baggrund af obligatoriske udelukkelsesgrunde (eksempelvis korruption, bedrageri, ubetalte skatter og afgifter) eller frivillige udelukkelsesgrunde, som eksempelvis interessekonflikter. I procedurer som den begrænsede eller forhandlede procedure kan myndighederne udvælge tilbud på baggrund af offentliggjorte finansielle og tekniske udvælgelseskriterier.

3.4 Hvad er reglerne for evaluering af tilbud? I hvilket omfang tages der i vurderingen hensyn til andre faktorer end prisen, som eksempelvis samfundsmæssig værdi?

Efter udbudsretten skal tilbud evalueres ud fra princippet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dette princip åbner op for muligheden for at inddrage andre kriterier ud over prisen.

Evalueringskriterierne skal være objektive, transparente og have en direkte tilknytning til kontraktens genstand.

Almindelige ikke-prisrelaterede kriterier omfatter bl.a.:

• Kvalitet og teknisk værdi.
• Miljømæssig bæredygtighed.
• Leveringstider.
• Samfundsmæssig værdi.

Ordregiver skal tydeligt specificere evalueringskriterierne og deres vægtning i udbudsdokumenterne.

3.5 Hvad er reglerne for evaluering af unormalt lave tilbud?

Ordregivende myndigheder skal undersøge tilbud, der forekommer unormalt lave, og de er forpligtede til at anmode om en forklaring fra tilbudsgiveren.

Hvis forklaringen er utilfredsstillende, skal tilbuddet afvises.

3.6 Hvad er reglerne for kontrakttildeling?

Ifølge udbudsretten skal kontrakter tildeles i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne, og i overensstemmelse med gældende regler.

Før tildelingen skal ordregiveren underrette alle tilbudsgivere om den tilsigtede beslutning samt give en begrundelse og oplyse om evalueringen. Herefter gælder der en obligatorisk standstill-periode (typisk 10 kalenderdage), hvor kontrakten ikke må underskrives. Kontrakten kan først formelt indgås, når denne periode er udløbet, og der ikke er indgivet en klage.

3.7 Hvad er reglerne for så vidt angår afviste tilbudsgivere?

Afviste tilbudsgivere skal informeres om resultatet og have en klar begrundelse for afvisningen af deres tilbud. Ordregiver skal forklare beslutningen, herunder karakteristika og de relative fordele ved det vindende tilbud samt – hvor der er relevant – evalueringen og rangordningen.

3.8 Hvilke metoder er tilgængelige for fælles indkøb?

Ordregivende myndigheder kan anvende følgende metoder til fælles indkøb:

• Indkøbscentraler: Myndighederne kan gennemføre fælles indkøb gennem centraliserede indkøbscentraler, som handler på vegne af flere ordregivere.
• Fælles rammeaftaler: Myndigheder kan etablere eller anvende fælles rammeaftaler for at effektivisere fremtidige indkøb.
• Ad hoc fælles indkøb: Myndigheder kan i fællesskab gennemføre en konkret indkøbsproces ved at samle deres indkøbsbehov i én kontrakt.

Disse metoder fremmer effektivitet og reducerer de administrative byrder.

3.9 Hvad er reglerne for alternative tilbud?

Alternative tilbud er kun tilladt, hvis det udtrykkeligt er tilladt i udbudsdokumenterne, som skal have angivet et minimumskrav og evalueringskriterier for sådanne tilbud. De skal vedrøre kontrakten, og ligebehandling skal sikres. Hvis det ikke er tilladt, kan alternative tilbud ikke afgives.

3.10. Hvad er reglerne for interessekonflikter?

Ordregivende myndigheder skal identificere og håndtere interessekonflikter proportionalt for at sikre upartiskhed. Dette omfatter: udelukkelse af økonomiske aktører, der er underlagt en interessekonflikt; dokumentation af afhjælpende foranstaltninger eller iværksættelse af forebyggende tiltag. Undladelse af dette kan medføre klager samt annullering af proceduren eller den tildelte kontrakt.

3.11 Hvad er reglerne for markedsundersøgelser og inddragelsen af potentielle tilbudsgivere i forberedelsen af en udbudsprocedure?

Markedsundersøgelser er tilladt, men må ikke fordreje konkurrencen eller give urimelige fordele. Ordregivende myndigheder skal sikre gennemsigtighed og lige adgang til information, og enhver fordel skal neutraliseres, ellers kan den økonomisk blive udelukket fra udbudsproceduren.

4.1. Hvad er de primære undtagelser?

De primære undtagelser i udbudsretten omfatter in-house kontrakter og samarbejde mellem offentlige myndigheder.

5.1 Hvilke retsmidler er tilgængelige?

Udbudsreguleringen indeholder adgang til retsmidler for at sikre effektiv håndhævelse af udbudsreglerne, og afviste tilbudsgivere kan indgive en klage til Klagenævnet for Udbud.

De tilgængelige retsmidler er følgende:

• Suspension af udbudsproceduren.
• Annullation af ulovlige beslutninger.
• Erklæring om kontraktens ugyldighed ved ulovlig tildeling.
• Påbud om at bringe forholdet i overensstemmelse med loven.
• Økonomisk kompensation for dokumenterede tab.
• Bøder.

Der gælder som udgangspunkt en obligatorisk standstill-periode (typisk 10 kalenderdage) før kontrakten kan indgås, hvilket giver tilbudsgivere mulighed for at anfægte tildelingsbeslutningen.

Afgørelser fra Klagenævnet for Udbud kan indbringes for de danske domstole inden for otte uger.

5.2 Kan retsmidler anvendes gennem andre typer af procedurer eller ansøgninger uden for Klagenævnet for Udbud?

Ja, der kan i visse tilfælde også anvendes retsmidler uden for Klagenævnet for Udbud.

5.3 Ved hvilken eller hvilke instanser kan kalger indbringes for?

Klager i henhold til udbudsretten kan indbringes ved følgende instanser:

• Klagenævnet for Udbud.
• De almindelige danske domstole.
• EU-Domstolen.

Som det klare udgangspunkt skal klager indbringes for Klagenævnet for Udbud som første instans.

5.4 Hvad er klagefristerne?

Fristerne for at anvende retsmidler efter udbudsretten varierer afhængigt af typen af retsmidlet, eksempelvis:

• Klager til Klagenævnet for Udbud:
  Før kontrakttildeling: Klage skal indgives inden for 10 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor tildelingsbeslutningen er meddelt tilbudsgiverne.
  Efter kontrakttildeling: Klage skal generelt indgives inden for 45 dage fra offentliggørelsen af bekendtgørelsen om indgåede kontrakt, og seks måneder, når der er tale om en rammeaftale.

5.5 Hvilke foranstaltninger kan iagttages for at forkorte klagefristerne?

I udbudsretten er den primære foranstaltning, som kan iagttages til at forkorte klagefristerne, offentliggørelsen af en tildelingsmeddelelse af en kontrakt (profylaksebekendtgørelse). Dette udløser en frist på 45 dage for indgivelse af klage til Klagenævnet for Udbud.

Dog medfører en fremsendelse af en standstill-meddelelse igangsættelsen af en standstill-periode på 10 dage, hvorefter kontrakten som udgangspunkt kan underskrives, medmindre der indgives en klage. Dette bidrager til at minimere den retlige usikkerhed for ordregiver.

5.6 Hvilke retsmidler er tilgængelige efter kontraktindgåelse?

Efter kontraktindgåelse giver udbudsretten fortsat adgang til visse beføjelser, selvom de er mere begrænsede sammenlignet med beføjelserne før tildelingen.

5.7 Hvad er den normale sagsbehandlingstid for sager hos Klagenævnet for Udbud?

Den normale sagsbehandlingstid for sager hos Klagenævnet for Udbud varierer og afhænger primært af den pågældende sags kompleksitet og omfang.

5.8 Er afgørelserne afsagt af Klagenævnet for Udbud offentlig tilgængelige?

Alle afgørelser truffet af Klagenævnet for Udbud offentliggøres og er frit tilgængelige for offentligheden. Der foreligger en omfattende retspraksis, som omfatter samtlige centrale områder inden for udbudsretten.

5.9 Hvilke greb er tilgængelige for ordregivende myndigheder til at formindske udbudsretlige risici samt forøge sandsynligheden for et succesfuldt udbud?

Ordregivende myndigheder har adgang til en række forskellige greb, der kan anvendes til at håndtere risici, sikre iagttagelse af udbudsreglerne samt forøge sandsynligheden for et succesfuldt udbud, herunder eksempelvis:

• Markedsundersøgelse: ordregiverne kan gennemføre markedsundersøgelser inden iværksættelse af et udbud med henblik på at præcisere behov og krav samt sikre fornøden deltagelse.
• Gennemsigtighed: Ved at sikre en klar og ensartet kommunikation gennem hele udbudsprocessen, eksempelvis via spørgsmål og svar, kan myndighederne reducere sandsynligheden for udbudsretlige risici baseret på forskelsbehandling eller manglende gennemsigtighed.
• Brugen af rammeaftaler: Rammeaftaler kan anvendes til at forenkle gentagne indkøb og derved minimere risikoen for procedurefejl og samtidig reducere omkostningerne ved flere udbud.
• Risikobaseret kontraktstyring: Implementering af effektiv kontraktstyring er et effektivt værktøj til at minimere risici.

6.1 Regulerer lovgivningen kontraktændringer m.v.?

Ja, udbudsretten regulerer kontraktændringer, tidsplaner, kontraktvilkår og forlængelser samt ændringer i sammensætningen af tilbudskonsortier forud for kontrakttildeling m.v.

Det er afgørende er, at der ikke sker en grundlæggende ændring af den indgåede kontrakt eller rammeaftale, idet den ordregivende myndighed i så fald kan være forpligtet til at foretage et genudbud/nyt udbud.

6.2 Hvad er forhandlingsmulighederne med en tilbudsgiver efter fremsættelse af et endeligt tilbud?

Muligheden for forhandling med en tilbudsgiver efter fremsættelse af det endelige tilbud er yderst begrænset. Det generelle princip er, at kontrakten skal tildeles på grundlag af de oprindeligt afgivne tilbudsbetingelser, og forhandling er derfor kun tilladt under særlige omstændigheder.

Som udgangspunkt må enhver forhandling ikke føre til væsentlige ændringer i tilbuddets indhold eller påvirke konkurrencens integritet.

6.3 I hvilket omfang er ændringer tilladt efter kontraktindgåelse?

Ændringer foretaget efter kontraktindgåelse er som udgangspunkt begrænsede. Visse ændringer er dog tilladt under nærmere bestemte omstændigheder:

• Mindre ændringer: Små og ubetydelige ændringer, der ikke ændrer kontraktens overordnede karakter eller indhold er som udgangspunkt tilladte.
• Væsentlige ændringer: Betydelige ændringer (eksempelvis ændringer i pris eller indhold, er kun tilladt under meget særlige omstændigheder.

6.4 I hvilket omfang tillader lovgivningen, at en kontrakt overdrages til en anden juridisk enhed efter kontraktindgåelse?

En overdragelse af en kontrakt til en anden juridisk enhed efter kontraktindgåelse er som udgangspunkt ikke tilladt, idet udbudsretten under visse omstændigheder tilladelse overdragelse.

7.1 Findes der særlige regler i relation til privatiseringer?

Ja, udbudsretten indeholder særlige regler vedrørende privatiseringer.

7.2 Findes der særlige regler i forbindelse med offentligt-private-partnerskaber (OPP´er)?

Ja, udbudsretten indeholder særlige regler vedrørende offentligt-private-partnerskaber (OPP´er).